Min hjemmeside er nede – hvad gør jeg?

Skrevet den .

Min hjemmeside er nede

Min hjemmeside er nede, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Efter mere end 5 år i branchen er det en sætning jeg har hørt en hel del gange. Fra tid til anden er det selvforskyldt, men det kan sagtens være en eller flere udefrakommende faktorer, som gør din hjemmeside er nede.

Jeg vil prøve at opsummere de klassiske eksempler, som kan hjælpe dig med at identificere fejlen.

Er hjemmesiden nede for alle eller kun for dig?

Det lyder måske mærkeligt, men i nogle tilfælde kan det godt være et lokalt problem. Det betyder fejlen kun fremgår for dig, din computer eller telefon.

Det første jeg gør, hvis jeg ikke kan tilgå min hjemmeside, er at prøve på en anden computer, min telefon eller iPad. Kan jeg stadig ikke tilgå hjemmesiden, prøver jeg på et andet netværk. Dvs. jeg slår Wi-Fi fra på min telefon og prøver med 4G, for at se om det er mit netværk, hvor fejlen ligger.

Hvis jeg stadig ikke kan komme ind på hjemmesiden bruger jeg https://downforeveryoneorjustme.com/.

En smart hjemmeside, som tjekker om fejlen kun ligger hos dig, og om de har mulighed for at tilgå hjemmesiden. Der er flere af denne type hjemmesider, så du kan altid tjekke et par stykker.

Min hjemmeside er nede på grund af en fejlkode

Nogle gange kan man godt komme ind på hjemmesiden, men i stedet for hjemmesiden ser du blot en hvid side med en fejlkode. Disse fejlkoder kan betyde mange ting. De fejlkoder vi oftest støder ind i er:

  • 400: Bad request
  • 403: Forbidden
  • 404: Page not found
  • 500: Internal Server Error
  • 502: Bad Gateway
  • 503: Service Unavailable
  • 504: Gateway Timeout

Efter min egen erfaring er 404 og 503 de fejl jeg oftest løber ind i.

404 betyder at siden ikke længere eksisterer. Det kan være fordi man har valgt at flytte den side over til en anden adresse, eller blot slette siden helt. En fejl, som gerne betyder hjemmesiden ikke er nede, men blot siden er væk. Så der er mindre sandsynlighed for dette er fejlen.

Fejl 503 ser jeg ofte hos virksomheder, der gør brug af Unoeuro som deres webhosting firma. Denne fejl opstår gerne når:

  • … for mange besøgende er inde på din hjemmeside på en gang.
  • … mere end en medarbejder er logget ind på din hjemmeside i WordPress og redigerer sider.
  • … du har en WooCommerce webshop kørende på deres mindste abonnement.

Alene af den årsag er jeg stor modstander af Unoeuros mindre abonnementer, når det gælder WordPress hjemmesider. Selvom de som udbyder klarer opgaven, er de allokereret ressourcer for få.

Er det 503 som er problemet, vil jeg anbefale at vente i 10-15 minutter, for at se om hjemmesiden ikke er online igen. Det er gerne fordi ressourcerne er opbrugt en de har brug for at ”køle ned”.

Er regningerne betalt?

Det kan være tilfældet, at man overser en regning. Vi er trods alt kun mennesker. Nogle udbydere lukker din hjemmeside ned, hvis du har en udestående regning. Glemmer du f.eks. betalingen af dit .dk domæne hos DK-Hostmaster, lukker de forbindelsen til din hjemmeside. Det betyder også emails vil stoppe med at virke, hvis du bruger det samme domæne.

Tjek om dit domæne er betalt hos DK-Hostmaster

På deres hjemmeside https://www.dk-hostmaster.dk/ kan du indtaste dit domæne under ”Er dit ønskede .dk-domænenavn ledigt?” og trykke på søgeikonet. Da du selvfølgelig ejer dit domæne, vil den fortælle dig ”Domænenavnet er optaget – se detaljer”. Tryk på se detaljer.

Tjek regning hos DK-Hostmaster

Lige under navnet på dit domæne vil den skrive en Status. Er status Deaktiveret har du en udestående regning. Hvis der står Aktivt ligger fejlen ikke hos DK-Hostmaster.

Aktivt domæne hos DK-Hostmaster

Har du betalt dit webhosting firma?

Dette punkt er lidt mere besværligt at skrive en vejledning til. Der er mange udbydere på markedet, og der er forskellige tilgangsmåder, alt efter hvem du betaler til.

Du kan hos https://www.dk-hostmaster.dk/ også se hvem du bruger som udbyder. Nederst på siden, når du tjekker dit domæne, vil der stå to punkter under Navneservere. Her ser du gerne navnet på din udbyder. Herefter kan du tage kontakt til dit webhosting udbyder, for at høre om du har nogle udestående regninger. Måske kan du huske dit selvbetjeningslogin, og gå den vej ind for at tjekke ubetalte faktura.

Her har du et par eksempler på udbydernes navneservere.

Curanet

Navneserver for Curanet

One.com

Navneserver for One.com

Unoeuro

Navneserver for Unoeuro

Min hjemmeside er stadig nede

Har du stadig ikke mulighed for at tilgå din hjemmeside, er du velkommen til at skrive til mig.

Jeg tager gerne et kig på sagerne, for at se om jeg kan finde fejlen.

Tilbage